For at sikre den nye virksomhed den bedst mulige start, også rent juridisk, opererer Teknologisk Innovation A/S med et fast og gennemarbejdet kontraktsæt.
Der etableres en Aftale om primær Forprojektkapital, som overordnet regulerer forholdet mellem parterne.
Desuden udarbejdes en Aktionæroverenskomst, der regulerer forholdet mellem anpartshaverne, og der oprettes Lånedokument, som regulerer forholdt omkring lån til selskabet. Herudover udarbejder selskabets vedtægter, en aftale om Overdragelse af rettigheder til selskabet samt en Direktørkontrakt.
Øvrige dokumenter udarbejdes efter behov - herunder stiftelsesdokumenter, protokollater og forretningsorden.

