Mangler du lokaler til din virksomhed?
Vi tilbyder kontorlokaler i et dynamisk miljø til en meget konkurrencedygtig pris. Som beboer i vores vækstmiljø får du eget kontor med fri telefon, adgang til mødelokaler med AV-udstyr, fællesrum/køkkenfaciliteter, konference/kursuslokaler, laboratorier, værksteder m.m. til rimelige priser. Du møder andre iværksættere, får mulighed for løbende at deltage i arrangementer i huset og har adgang til konsulenter og rådgivere.
Gennem Teknologisk Institut råder vi over eksperter, værksteder og laboratorier inden for produktudvikling, fx. rapid prototyping, sprøjtestøbning, overfladeanalyser/modificeringer og mikro/nanosystemer samt energiteknologi, miljøteknologi og informationsteknologi, patent/licensformidling og meget andet.
Som noget nyt giver vi desuden mulighed for, at også virksomheder i vækstfasen vokser sig store i miljøet, idet vi tilbyder større lokaler med mulighed for lager/produktionsfaciliteter - med mulighed for placering tæt på nogle af de nævnte faglige miljøer.


