Iværksættere, som ønsker at få Syddansk Teknologisk Innovations vurdering af et projekt, med henblik på en evt. investering i projektet, skal ansøge via forsiden på www.tekinno.dk. Tryk på knappen "ny forretningsidé", som du finder i den sorte menulinie.
Når du har tastet navn, adresse, e-mail m.v., modtager du automatisk efter ca. 30 sekunder en e-mail, hvor dit brugernavn og password fremgår.
Dit brugernavn og password er herefter din adgang til "Carporten", som vi kalder det system, hvor du indsender dit projekt.
Fra den mail, som du har modtaget klikker du på linket til Carporten i e-mailen, og du indtaster dit brugernavn og password. Dit password består af sikkerhedsmæssige hensyn af tegn samt små og store bogstaver, det kan derfor være en hjælp at markere passwordet (som består af otte tegn) og kopiere det ind ved login (copy/paste).
Når du er logget på, kommer du ind i status-oversigten, hvor du kan se, hvor langt du er i forløbet. Du starter med at udfylde et oplysningsskemaet. Klik på "Udfyld", hvorefter du kommer til de felter, som skal udfyldes, for at Syddansk Teknologisk Innovation A/S kan vurdere dit projekt. Hvis du ønsker at læse dine svar, inden du indsender projektet til vores vurdering, kan du klikke på "Læs/print".
Når alle syv punkter er udfyldt – og alt skal udfyldes ellers kan skemaet ikke indsendes – klikker du på send "TIL AGENT". Du kan herefter se, at projektet har skiftet status, således at oplysningsskemaet nu er under behandling.


